Fichtebunkers forunderlige forvandling Jydske Vestkysten, 9. Mai 2010

Selv om det oprindeligt er opført i 1883 til at forsyne den berlinske gadebelysning, står det gamle gasometer Fichtebunker i dag som et levende dokument over Berlins turbulente historie.

Tårnets karriere som gasometer var kort. Efter strømnettets udbredelse blev det sat ud af brug i 1937, men i 1940 fik Albert Speer den idé at indrette tårnet til beskyttelsesbunker. At det blev bygningens redning bevises ikke mindst af bygningens tre søstertårne, der blev bombet i stykker under krigen. Kuppeltaget blev armeret, og inde i tårnet indrettedes der beboelsesfaciliteter i fem etager. Desuden skabtes et udluftningssystem for bunkerens omkring 1000 rum, der stadig fungerer den dag i dag – i øvrigt ligesom bygningens nødgenerator til luftanlægget – en sekscylindret dieselmotor magen til dem, som de tyske ubåde brugte. Efter krigen blev tårnet indrettet til flygtningehjem og siden brugt som ungdomsarrest, hvor især efterkrigstidens tyveri og sortbørshandel blev siddet af.

Da det i løbet af 1950’erne langsomt blev hverdag igen, blev en række af gastårnets bunkerrum indrettet som mandehjem for alkoholikere, men efter Berlin-murens opførelse i 1961 besluttede man at skabe en række permanente nødlagre i Vestberlin med et halvt års forbrug af mad, kul og andre fornødenheder. Med Fichtebunkers konstante temperatur på omkring ti grader blev der her opbevaret tonsvis af konservesmad og andre nødreserver.

Efter Murens fald blev der – trods mange protester fra de lokale – indrettet luksuslejligheder oven på Fichtebunker. Bunkerens massive indmad var det derimod svært at stille noget op med – indtil foreningen Berliner Unterwelten gjorde Fichtebunkers ufattelige forvandlingshistorie tilgængelig for offentligheden.